Hi there - switch to your preferred language click here
PROGRAM:
Pause
Har man den mindste interesse for vokalmusik og kor, så vil koncerten d. 29. marts i Mogens Dahls Koncertsal være et absolut must. Her vil man kunne høre det engelske ensemble ”The King’s Singers”, som blev oprettet i 1968 af seks sangere fra King’s College i Cambridge (deraf navnet), og siden da har bestået af netop seks sangere, alle mandlige efter ældre engelsk kortradition. Dette betyder at de høje stemmer synges af såkaldte kontratenorer, hvilket er med til at give den særlige klang. Vokalgruppen synger musik i stort set alle genrer, hvilket også vil kunne høres til koncerten. Blandt værkerne til denne koncert er Per Gunnar Petersson ”Spring has now unwrapped the flowers”, som er en uropførelse hvor ”The King’s Singers” optræder sammen med Mogens Dahl Kammerkor, et internationalt meget rost korprojekt, hvor der netop er en del sangere fra England.
Ved koncerten opfører ”The King’s Singers” musik der er samlet i emnegrupper: Det Nordiske Lys, Hugo Alfvén 150 år, en hyldest til ”The Real Group” (en anden navnkundig vokalgruppe) og Finske legender.