Händels Messias

Dette event har fundet sted. Se kommende events her

PROGRAM:
G. F. Händel: Messias

MEDVIRKENDE:
Mogens Dahl Kammerkor

Orchestra Of The Age Of Enlightenment

Sopran: Julia Doyle

Alt: Benno Schachtner

Tenor: Krystian Adam

Bas: Gordon Bintner

Mogens Dahl – dirigent

TID OG STED
FREDAG 6. DECEMBER 2019 kl. 19.30
LØRDAG 7. DECEMBER 2019 KL. 19.30
HOLMENS Kirke, København

År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.

I 2019 er det 12. gang Mogens Dahl dirigerer et sprødt barokorkester, internationale stjernesolister og sit eget toptrimmede, professionelle kor i en fyldt Holmens Kirke.
Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.

”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017