Forgængeligheden, Anelsen, Håbet

Allehelgenskoncert med Mogens Dahl Kammerkor, Toke Møldrup og Jakob Lorentzen

Søndag 1. november kl. 20.00

Holmens Kirke, København

PROGRAM:

J.S.Bach: Jesu, meine Freude

Alfred Schnittke: Drei Geistliche Gesänge

Silvius Leopold Weiss: Fra cello suite i G-mol “L´infidèle”:Entrée, Sarabande og Paysanne

Arvo Pärt: Berliner Messe

MEDVIRKENDE:
Mogens Dahl Kammerkor
Toke Møldrup, cello
Jakob Lorentzen, orgel
Mogens Dahl, dirigent

MUSIKKEN:

En af Bachs mest omfangsrige og fascinerende motetter anslår temaet for denne allehelgenskoncert: Et håb på trods af livets endelighed. ’Jesu, Meine Freunde’ af Johann Franck personificerer dette håb i Jesus, og Bach væver genialt Johann Crügers koralmelodi ind i et værk, hvor salmens seks vers belyses af ord fra Paulus’ brev til Romerne. Klimaks er sjettesatsens femstemmige dobbeltfuga, hvor Paulus forsikrer os om, at vi mennesker er mere end kød og blod.

Drei Geistliche Gesänge (1984) – tre korte, inderlige hymner med traditionelle tekster fra den russisk-ortodokse kirke. De fremtræder alle umiddelbart i traditionel stil, men bevæger sig samtidig hele tiden væk med uforudsete klangfarver, der kan lyde som en indoptagelse af de særlige harmonier der optræder for øret, når tonerne klinger ind over hinanden i en kirke med lang efterklang. Første sats er en rolig hymne for vekselkor til den hellige jomfru, Guds moder. Anden sats er en dramatisk, andagtsfuld anråbelse af Kristus om nåde – svarende til ’Kyrie’-satsen i en romersk-katolske messe. Tredje sats er en smukt udfoldet og tekstnær itonesættelse af bønnen ’Fader Vor’.

Lutisten Sylvius Leopold Weiss er født samme år som Johan Sebastian Bach, og de to personligheder kendte hinanden godt. Bachs cellosuiter hører man ofte til koncerter, men komponisterne og musikerne på Bachs tid var uhyre produktive, og kvaliteten af værkerne, de skrev,  generelt høj. Weiss skrev for eksempel ikke mindre end 51 suiter for lut. Han var en kendt virtuos på sin tid, og historikere påpeger, at han inspirerede Bach til at skrive for sit instrument – det blev til i alt 5 fantastiske lutsuiter. Til koncerten vil man kunne høre uddrag af Weiss’ suite “L’infidèle” (den Utro). Utroskabet skal i denne sammenhæng forstås sådan, at det musikalske materiale i suiten bevidst prøver at undslippe sit franske ophav – her hører man vovede dissonanser og melodier, der leger med et næsten arabisk klingende udtryk.

Berliner Messe er skrevet på bestilling af Deutscher Katholikentag, en festival, som afholdes hvert andet år. I 1990 afholdtes festivalen i Berlin.

Det havde selvfølgelig været planlagt i flere år, men byens forhadte mur var uventet faldet i vinteren forud. Oveni Berliner Messens religiøse sigte er værket blevet et stærkt symbol på overvindelsen af splittelse og grænsedragning i denne verden og dermed et håbets tegn i mere end én forstand.

Betegnelsen messe i forbindelse med en komposition betyder oftest en udsættelse af de fem ordinarieled, Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei, som normalt indgår i fejringen af den Romersk-Katolske messe-gudstjeneste, men Pärts messe skiller sig ud: I 1990 foregik festivalen i pinsen, og derfor har han valgt at supplere med tre tekster, der udelukkende hører til Pinsedag.