FORGÆNGELIGHEDEN, ANELSEN, HÅBET

Aftenens koncert begynder med musik af den norske komponist Ola Gjeilo, som repræsenterer en ny generation af talentfulde nordiske komponister. Gjeilo har arbejdet i USA i en årrække. Tota pulchra es, skrevet da Gjeilo var blot 23 år, er blevet et signaturstykke for Mogens Dahl Kammerkor, som efter at have indsunget værket på cd’en Sacred North modtog følgende skudsmål fra Gjeilo: ”Jeres indspilning af Tota pulchra es er den bedste indspilning jeg nogensinde har hørt af mine værk¬er. Der er en utrolig udtryksrigdom og en passion i fremførelsen som er vældig sjælden at høre.”

Koncerten fortsætter med musik af Johann Sebastian Bach, også kaldet ”den femte evangelist” – vel nok en af musikhistoriens mest markante formidlere. Musikken er på en gang tekstnær og kosmisk – i en enestående, dyb balance af følelse og fornuft. Motetværket Jesu, meine Freude veksler i 11 satser mellem salmekoraler og Bibelmottetter; salmerne har tekst af den store salmedigter Johann Franck og Bibelteksterne er fra Paulus’ Brev til Romerne, som i øvrigt står centralt i den lutherske teologi. De seks salmevers hører originalt til salmen ”Jesus, meine Freude” til melodi af Johann Crüger– den samme melodi som i dag i den danske koralbog bruges til salmen ”Gud skal alting mage”.

Bach har sandsynligvis selv valgt teksterne, og i et miljø der var præget af strid mellem uregerlige pietister og de mere luthersk-ortodokse, kan sammenstillingen af den pietistisk prægede salmetekst og den centrale bibeltekst i Luthersk ortodoksi ses som en bevidst balancegang. Bachs arbejdsgivere i Leipzig var ortodokse, men ved at inddrage Paulus-teksten får han så at sige smuglet det inderligt- pietistisk stof ind i sammenhængen uden at fornærme nogen. De to tekster giver to perspektiver på det samme indhold og supplerer hinanden glimrende i balancen mellem Helligåndens livgivende kraft og den personlige erfaring af tab og smerte, eller mellem lys og mørke. Som musikalsk helhed er værket symmetrisk opbygget, sådan at den 6. sats er placeret nøjagtigt i midten, hvis man tæller takter. Værket balancerer således ikke kun for øret og i indholdet, men også på papiret, hvilket kan relateres til den musikalsk-matematiske kosmologi om en overordnet guddommelig, skøn orden, der fortsat var hævdvunden i Bachs samtid, og som ingen andre har realiseret og omsat så gennemført i tonekunst som Bach.

Femte salmevers siger godnat til livet, synden, samt al pragt og stolhed – på den måde slukkes alt forstyrrende lys, så livets lys kan bryde frem. Den efterfølgende Bibel-motet udlægger nemlig opstandelsen, hvilket igen danner optakt til forløsningen i sidste koralsats, der på skønneste vis er musikalsk identisk med 1.-satsen.