AMERICANA: DET AMERIKANSK SUBLIME

Dette event har fundet sted. Se kommende events her

Medvirkende:
MOGENS DAHL KAMMERKOR
TOKE MØLDRUP, CELLO
IB MICHAEL, FORTÆLLER
MOGENS DAHL, DIRIGENT

PROGRAM:

David Lang (f. 1957):
when we were children (2013)
Ib Nørholm (f. 1931):
Americana (1988)
Geoffrey Gordon (f. 1968):
Lorca Musica for cello solo (1998)
David Lang:
last spring (2015)
Geoffrey Gordon:
Ode to a Nightingale for kor og cello. UROPFØRELSE
Samuel Barber (1910 – 1981):
Agnus Dei (1941)

Med denne koncert inviterer kammerkoret publikum med på en musikalsk drømmerejse til Amerika. Amerika er en drøm – men også en følelse. Vi kender den fra Edward Hoppers ikoniske malerier. Det særlige, dagsklare lys, de lidt anonyme menneskeskikkelser og åbenheden mod de uendelige vidder og landskaber. Og samtidig neden under dette også rodløsheden, angsten for tomheden og den alt for glatte overflade. Ikke for ingenting er USA også popkunstens og minimalismens vugge. Det tomme lærred. Den næsten provokerende enkelhed.

Et hovedværk ved aftenens koncert er Ib Nørholms Americana fra 1988. Ib Nørholm, der igennem et halvt århundrede har markeret sig som en af landets betydeligste komponister, fejrer med dette korværk den amerikanske natur og kultur, komplet med indlagte barbershop-klange. Værket bygger på udvalgte amerikanske digte i fornem oversættelse af Poul Borum.

Denne aften byder på en uropførelse af Geoffrey Gordons tonesætning af John Keats’ Ode to a Nightingale, der med sin dyrkelse af skønheden overfor forgængeligheden blev et af den engelsksprogede romantiks væsentligste digte. Herudover en sats for cello solo, inspireret af den spanske digter Federico García Lorca, som under den Spanske borgerkrigs første dage blev myrdet af de fascistiske oprørere. David Lang, der var med til at grundlægge det banebrydende musikalske kollektiv Bang on a Can, står som en førende eksponent for en moderne amerikansk post-minimalisme. Det er musik, som ofte er præget af en næsten besættende hypnotisk monotoni og en tilsyneladende enkel skønhed. Det gælder også aftenens værker, der begge på hver deres måde kredser om tidens ubønhørlige gang. Samuel Barber er en af de betydeligste komponister i det 20. århundrede. Ikke mindst hans Adagio for Strings fra 1937 vandt ham et kæmpe publikum. Fire år senere arrangerede Barber selv Adagioen for a cappella-kor, idet han satte den traditionelle Agnus Dei tekst til, og den amerikanske, nostalgiske nyklassiker vandt hermed en ny ekspressiv styrke og klangrigdom. Det er måske selve det amerikansk sublime, vi hører her. American beauty…