KONCERTER MED MOGENS DAHL KAMMERKOR

MEDVIRKENDE Mogens Dahl Kammerkor Solister: Julia Doyle, sopran Kayleigh Decker, alt Mark Padmore, tenor André Morsch, bas Orchestra of the Age of Enlightenment Mogens Dahl, dirigent Om programmet For Mogens Dahl og Kammerkoret har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig værkets kerne. Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage. Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk. Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det – ifølge kilderne var der 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742. Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvordan en opførelse af ”Messias” har lydt på Händels tid. Man må lade musikken tale – og det gør Mogens Dahl Kammerkor og Orchestra of the Age of Enlightenment og kommer så tæt som muligt på den autentiske ”Messias”.

MEDVIRKENDE Mogens Dahl Kammerkor Solister: Julia Doyle, sopran Kayleigh Decker, alt Mark Padmore, tenor André Morsch, bas Orchestra of the Age of Enlightenment Mogens Dahl, dirigent Om programmet For Mogens Dahl og Kammerkoret har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig værkets kerne. Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage. Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk. Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det – ifølge kilderne var der 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742. Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvordan en opførelse af ”Messias” har lydt på Händels tid. Man må lade musikken tale – og det gør Mogens Dahl Kammerkor og Orchestra of the Age of Enlightenment og kommer så tæt som muligt på den autentiske ”Messias”.

PROGRAM J. Lorentzen: Orgel-improvisation over Bachs koral: ’Mit Fried und Freud ich fahr dahin’  J. Brahms: Warum ist das Licht gegeben dem mühseligen, op. 74 nr. 1 (1878) J.S. Bach: Largo fra solosonate for violin no. 3 i C-dur H. Howells: Requiem (1936) G. Fauré (1845 - 1924): Requiem, op. 48 (1887) Mogens Dahl Kammerkor Orgel: Jakob Lorentzen Violin: Jon Gjesme Bratsch: Iben Teilmann & Ida Speyer Grøn Cello: Henrik Brendstrup & Øystein Sonstad Kontrabas: Katrine Øigaard Dirigent: Mogens Dahl Om programmet Bachs musik var en stor inspiration for Johannes Brahms, som tilegnede den store Bachforsker Philipp Spitta sit korværk ”Warum ist das Licht gegeben dem Müseligen” fra 1877. Hele værket kredser om det store: ”Hvorfor”: Når Gud er almægtige og barmhjertig, hvorfor er der så al den lidelse i verden? Motetten slutter med en salmetekst over Simeons Lovsang af Luther. Her er kampen ovre, og den udsatte har fundet hvile og trøst i troen på, at døden ikke er det sidste ord.. Herbert Howells komponerede sit Requiem for uakkompagneret kor a cappella (som stedvist deler sig i dobbeltkor) i 1933 til King´s College, Cambridge. Engelske Howells' musik er meget mere kompleks end anden kormusik fra perioden, hvoraf det meste stadig fulgte i den østrig-tyske tradition, der havde domineret engelsk musik i to århundreder. Lange melodier, der udfolder sig, er sømløst vævet ind i de overordnede teksturer; det harmoniske sprog er modalt, kromatisk, ofte dissonant og den overordnede, tvetydige stil er fri, passioneret og impressionistisk, hvilket alt sammen giver Howells' musik en markant visionær kvalitet. Koncerten slutter med Gabriel Faurés vidunderlige Requiem i d-mol fra 1893: Et romantisk hovedværk, der tillidsfuldt besynger den evige fred og englenes sang med smukke melodier og rene harmonier.

PROGRAM JOHANNES BRAHMS (1833-1897): Sieben Lieder op. 62  (1873-74) Walzer op. 39 for firhændigt klaver nr. 1-8 (1865) Fünf Gesänge op. 104 (1888) *** Kærlighedstale v. Louise Alenius Walzer op. 39 for firhændigt klaver nr. 9-16 Liebeslieder op. 52 (1869) Medvirkende: Mogens Dahl Kammerkor Klaver: Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig Ceremonimester: Louise Alenius Dirigent: Mogens Dahl Om programmet Der er ikke mange sangere, som ikke har sunget kormusik af Brahms. Han var en uhyre flittig komponist af kormusik og hans kormusik er af højeste kvalitet. De to samlinger, Sieben Lieder, opus 62 og Fünf Gesänge, opus 104, er begge for kor a capella, og rummer nogle af Brahms’ mest elskede korsatser, bl.a. Waldesnacht (i opus 62). Hvor Sieben Lieder er skrevet i en lettere folkevisestil – uden at være egentlige folkeviser – er Fünf Gesänge mere komplekse og skrevet senere i livet, hvor Brahms definitivt havde valgt en tilværelse som ungkarl, og ser tilbage på den tabte ungdom, livets tilstundende efterår og ultimative afslutning. De 18 korte satser i Liebeslieder opus 52 er skrevet for fire stemmer og firhændigt klaver. Det tekstlige forlæg er digte fra G.F. Daumers samling af folkeviser og kærlighedsdigte, og dette flamboyante værk er muligvis skrevet samtidigt med den gryende erkendelse af hans kærlighedslængsel mod Clara Schumann – som aldrig blev fuldbyrdet. Mellem de tre samlinger af korsatser spiller Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig Brahms’ Valse, opus 39, som Brahms skrev medens han var bosiddende i Wien. Ifølge Brahms’ eget udsagn er valsene skrevet som en hyldest til den i Wien så populære genre, men også medens hans tanker kredsede om ”Wien og kønne piger”. Her lever håbet om kærlighedens forløsning stadig.