MOGENS DAHLS MESSIAS STOD SOM ÅRETS HERLIGE JULEBEBUDER MED LYRISKE KOR, ENERGISKE INSTRUMENTALISTER

Begejstringen glædede fra kor – og orkestermedlemmerne i satserne om Jesu fødsel, korsfæstelse, opstandelse og til sidst den dystre indvarsling af dommedag (…) Så stod denne Messias som forjulens farvestrålende statement.

Der er Messias. Og så er der Mogens Dahls Messias: Den vidtfavnende kormester med egen kammermusiksal på Islands Brygge er i år for fjerde jul i træk rykket ind i Holmens Kirke med en toptrimmet udgave af Händels 269 år gamle oratorium.

Skulder ved skulder tog koret på premiereaftenen onsdag opstilling på podierne, mens Barokorkester Camerata Øresund kantede sig frem med strygeinstrumenterne på den sparsomme gulvplads foran.

Spændstig barokklang

Hvor andre bruger enorme kor i Messias, har Mogens Dahl skåret helt ind til benet med en velsyngende korkerne på kun 16 sangere.

Med lyrisk transparens og lethed foldede koret Händel-fraserne ud. Sangerne blev båret af de iltre musikere i Barokorkester Camerata Øresund. Som dreven koncertmester lod Peter Spissky med naturlig autoritet barokbuen gnistre på violinen. Med kroppen kommunikerede han de musikalske ideer ud til resten af orkestret, der fulgte ham fra det yderste af stolesæderne og med øjnene på stilke. Resultatet var en spændstig, kammermusikalsk barokklang.

På dirigentpodiet guidede Mogens Dahl musikere og kor stramt gennem satserne. Med blikket zoomede han ind på alle. Han er tydeligvis dus med hver node i det over to timer lange værk.

Begejstringen glødede fra kor- og orkestermedlemmerne i satserne om Jesu fødsel, korsfæstelse, opstandelse og til sidst den dystre indvarsling af dommedag.

Velcastede sangsolister

Også de fire yngre sangsolister var velcastede til de krævende partier. Den svenske sopran Malin Christensson lyste det store kirkerum op med sin blide, kernefulde klang. Ansigtets mimik udtrykte alle følelser – fra smerte til jubel. Ordene artikulerede hun klart og præcist ud.

Alten Maija Skille er norsk og debuterede sidste år i Chile. Hun virkede kropsligt mere indadvendt, men stemmens smidighed gjorde, at hun kom fyldigt rundt i alle registre.

I tenorpartiet leverede danske Adam Riis den velformede og klangfulde vare, mens bassen Jakob Bloch Jespersen var overlegent præcis. Med klanglig power, musikalsk swung og fysisk overskud lod han sine soloarier rulle.

Genstridigt instrument

Pigen med naturtrompeten var på aftenens mest krævende opgave – at spille halsbrækkende høje fanfarer på det genstridige instrument i slutningen af værket. Det resulterede i små knæk undervejs. Under halleluja-arien rejste publikum sig spontant. Det skabte uro, men de optrædende holdt skansen i den frydefulde sats.

Tiden er til slank barok, og folk er vilde med det. Kirkebænkene var fyldt til sidste sæde, og der blev strakt hals på de bagerste balkoner, hvorfra man ikke kan se musikken.

Bortset fra trompetens småkiks og periodiske intonationsskred hos de følsomme barokinstrumenter undervejs – så stod denne Messias som forjulens farvestrålende statement.