Messias, Holmens Kirke 2019

“MUSIKALSKE RESSOURCER, FÅ KAN MATCHE HERHJEMME”

Der findes ingen rigtig måde at opføre ‘Messias’ på. Mogens Dahl har længe gjort det overbevisende på sin måde i sine tilbagevendende julekoncerter. Igen i år var det med et engelsk eliteorkester og dirigentens kammerkor, og blandt solisterne satte sopranen Julia Doyle et særlig markant præg på opførelserne

Det var en Messias på højt  professionelt niveau. Der var udsøgt korsang og fine solister. Der var et af verdens fø­rende orkestre af sin art og en di­rigent i fuld kontrol over begiven­hederne. Og det er ham, Mogens Dahl, man kan takke for denne årelange tradition i Holmens Kir­ke med at indbyde til en internati­onal Handelfest med musikalske ressourcer, som få kan matche herhjemme.

‘[…] egentlig meget udansk måde at føre sig frem på. […] Man skal måske være født i Nordjylland, nærmere bestemt Thisted, for at være frisk nok til at blæse på den specifikke jantelov østover, og Mogens Dahl har med den indstilling haft en utrolig fremgang med sine mange projekter, heriblandt Messias.’

‘Den vældige passionstripty­kon med tre kor en suite efter den omtalte alt-arie formede Mogens Dahl mesterligt, så tekstindhold og struktur i de forskelligartede satser stod klart og smagfuldt. Halleluja-koret kom heldigvis ikke med det massive pres, man ofte udsættes for. Tværtimod var glædesrusen holdt tilpas i ave, og det endte nedblændet i stedet for med et brag. Men dirigenten sør­gede dog for en storslået slutning på det hele, da det fortræffelige orkester og koret gav los i de sid­ste takter af Amen-koret, og hvor kirkens orgel bidrog med en over­raskende forstærkning. ‘

Valdemar Lønsted, Information 11. dec. 2019