Sansemættet valentinsaften

Dette event har fundet sted. Se kommende events her

Mogens Dahl Kammerkor
Dirigent: Mogens Dahl
Christian Westergaard, piano
Kristoffer Hyldig, piano
Husets jazztrio
Ved dette eksklusive arrangement indbydes vore gæster til en aften med store musikoplevelser, en lækker tre-retters gourmetmiddag med gode vine og til sidst dansegulv og jazz-lounge med friskmalet kaffe, økokologisk Summerbird chokolade og ikke mindst champagnebar.
Mogens Dahl Kammerkor præsenterer sammen med pianisterne Christian Westergaard og Kristoffer Hyldig og udvalgte solister komponisten Johannes Brahms vidunderlige Liebeslieder Walzer. Hvad kunne vel være mere passende til en Valentinsaften end en sangcyklus, der står som den ultimative besyngelse af den romantiske kærlighed?
Vi glæder os til at byde jer indenfor til en aften, hvor februar måneds sjap og kulde må vige for bundter af røde roser, og for god stemning, varme følelser og forrygende musikalsk kvalitet.
Indeholdt i prisen er aperitif, middag med vin ad libitum, kaffe og al musik. Baren efter middagen er en betalingsbar.

Program:
Middag
Musik af bl.a. Brahms, Robert Burns, Britten og Schoenberg