JULEFRYD I HOLMENS KIRKE – GYLDNE ØJEBLIKKE UNDER “MESSIAS”

Højdepunktet for mig var imidlertid den sopranarie, der efter Halleluja-koret indleder tredje del af oratoriet:” I know taht my redeemer liveth” – dog ved jeg, at min løse lever (et citat fra Jobs Bog, kap.19)
(…)Det er nok det nummer i hele værket, hvor Händel stærkest giver udtryk for sin kristne tro, og den karismatiske svenske sopran Malin Christensson sang arien med en vokal skønhed – og en glæde og inderlighed i hele sit udtryk – der fik ordene til at gå dirkete til hjertet.

Mange steder i Danmark kan man i den søde juletid opleve ”Messias” fremført af professionelle, semiprofessionelle eller ambitiøse amatører.

Händels store oratorium fremføres i mange forskellige versioner, alt efter hvor mange muskler det givne ensemble har at gøre godt med.

I Holmens Kirke havde Mogens Dahl og hans kor og orkester onsdag aften meget at gøre godt med, og de forkortelser, der næsten altid hører en dansk ”Messias”-fremførelse til, var få og udvalgt med kløgt og omtanke.

Ingen drømmer naturligvis om at stryge det meste berømte nummer i oratoriet, det navnkundige Halleluja-kor, og det skete da heller ikke her, hvor folk efter ganske få takter rejste sig fra kirkebænkene.

En stik, der altid giver mig en velgørende fornemmelse af samhørighed mellem medvirkende og publikum. De spiller, vi lytter, javist, men sammen er vi en menighed

Højdepunktet for mig var imidlertid den sopranarie, der efter Halleluja-koret indleder tredje del af oratoriet: ”I know that my redeemer liveth” – dog ved jeg, at min løser lever (et citat fra Jobs Bog, kap. 19).

Det er nok det nummer i hele værket, hvor Händel stærkest giver udtryk for sin kristne tro, og den karismatiske svenske sopran Malin Christensson sang arien med en vokal skønhed – og en glæde og inderlighed i hele sit udtryk – der fik ordene til at gå direkte til hjertet.

Selvom ikke alle medvirkende holdt hendes tårnhøje niveau, var der meget at frydes over, også i præstationerne fra de tre øvrige solister: norske Maija Skille var med sin klare altstemme et spændende nyt bekendtskab, Adam Riis en mere end fyldestgørende tenor, og bassen Jakob Bloch Jespersen stod for en fin sanglig og dramatisk præstation, ikke mindst i sin afsluttende arie, der lagde op til det geniale slutkor, som Händels har udformet som en fuga over det ene ord ”amen”.

Det ikke just talstærke besatte Barokensemble Camerata Øresund havde i Peter Spissky en næste ustyrligt dedikeret og velspillende koncertmester, og Mogens Dahl Kammerkor, der består af fire gange fire sangere (sopran, alt, tenor, bas) sang sig efter en lidt anonym start, i hvert fald rent volumenmæssigt, godt op, opildnet af maestro Mogens, der med sine tempovalg viste, at han ville noget med denne musik, nemlig lade os opleve, at ”Messias” ikke blot er et storladent, men også et frydefuldt oratorium, og at gennemsigtighed også i dette værk er en dyd.