SMALL SIZE NATMUSIK

”Hvordan bør en komponist skrive sin musik?”, spurgte komponisten en gadefejer foran sit hus. ”Sikke et spørgsmål!” svarede han, ”jeg tror at man må elske hver tone”.

Arvo Pärt tog den til sig: Sådan må en komponist forstå musik. Og: Sådan må man nok som tilhører være indstillet, når man – som onsdag aften og nat – var fem kvarter i kirke med den estiske komponists værker. Hvis man skal elske hver tone, må der ikke være too many notes (som kejseren sagde til Mozart i Amadeus-filmen) – det bliver uoverskueligt.

Arvo Pärts kirkemusik for kor er til latinske tekster, f.eks. trosbekendelsen, Marias lovsang og ordinariumsmessen. I samspil med en enkel, gregoriansk inspireret melodik og en samklangs-enkelhed giver det gode muligheder for at følge komponistens kærlighedsbekendelse. Dynamisk løfter musikken sig kun nu og da til et mere dramatisk udtryk, er nærmere small size, på kanten af det minimalistiske.

Dirigenten Mogens Dahl og hans kammerkors sangere har den kunnen, der skal til for at give musikken et både vedkommende og klangsmukt udtryk – såvel i en traditionel koropstilling som i en opdelt, hvor korets stemmegrupper næsten danner kreds om publikum. Smukt kom det til udtryk i Magnificat (Marias lovsang), som i krydsklip over kirkerummet blev en betagende oplevelse – fri for det statiske irritationsmoment, som ellers kan lure i de mange gentagelser.

Koncerten var et samarbejde med Vor Frue Kirkes organist, Poul S. Jacobsen. I første del spillede han to orgelværker, hvis kompositionsteknikker uddybede og belyste det univers, som koret allerede havde etableret.

I koncertens sidste værk, Berliner Messe, forenedes kor og organist – med koret stående på gulvet under orgelpulpituret. Gennem messesatserne præsenteres nu en større variation af udtryk, en større dynamik og en søgen mod en enkel skønhed, der smukt, ja næsten dårende kom til udtryk i det afsluttende Agnus Dei.

At elske hver tone kan være hårdt arbejde for lytteren. Nu og da kan man ønske sig – måske specielt ved en midnatskoncert, hvor den lille magi ved at sidde i en tyst kirke midt i big size brølende festuge gerne må indfinde sig qua en mere traditionel forførelse – ønske sig at elske i større portioner, blive henført af mere svimlende, traditionel skønhed og dynamik, af mange toner på en gang.

Mogens Dahl Kammerkor imødekom dette ønske med et ekstranummer, der sådan set faldt uden for aftenens small-size-ide, da man gav en sugende smuk opførelse af den norsk-amerikanske komponist Ola Geilos (født 1978) Tota Pulchra Est, som er noget helt andet end Pärt. De musikalske universer taler ikke sammen. Egentlig skulle vi nok have været sendt ud i septembernatten kun med kærlighed til hver tone i bevidstheden. Men tak alligevel.

Musik af Arvo Pärt: Summa (kor), Mein Weg hat Gipfel und Wellentäler (orgel), Magnificat (kor), Annum per annum (orgel), Berliner Messe (kor + orgel). Mogens Dahl Kammerkor og Poul S. Jacobsen, orgel. Vor Frue Kirke, onsdag aften og nat.