I fodsporene på vældige Bach

Mogens Dahl Kammerkors mission med en ny Johannespassion lykkedes forbløffende fornemt

[…]

Publikum i Holmens Kirke oplevede en ny og kunstnerisk sammenhængende udgave af evangeliets gribende og dramatiske beretning.

Johannespassionen synges normalt på tysk, men her foregik det på engelsk, men som hos Bach var der indlagt koraler i mosaikken, hvor koret på dansk sang enkle melodier med tekster af blandt andre Ingemann, Grundtvig, Morten Nielsen og Johannes Jørgensen.

Disse afsnit føjede sig med deres enkle, smukt afdæmpede karakter naturligt ind i enheden, og det føltes helt rigtigt, at der blev sunget stof fra Den Danske Salmebog i Christian den Fjerdes gamle kirke. Værket har for øvrigt netop fået sin førsteopførelse i Konzerthaus Berlin og er efterfølgende blevet præsenteret ved Bachwochen i Erfurt, ligesom det på svensk grund er sket i Lund Domkirke. Alle steder med Mogens Dahl som en engageret og årvågen dirigent.

Som hos Bach opereres der med en syngende evangelist, der holder sammen på hele værket, blot er der i den nye udgave tale om en mere personligt involveret fortæller – i skikkelse af den svenske kontratenor Daniel Carlsson. Han ydede en på alle måde ypperlig præstation, og hans lyse stemme stod flot til aftenens anden solosanger, barytonen Lars Møller, der tegnede Jesus-partiet med en overbevisende vokal autoritet, indtrængende uden at være påtrængende. Og hvor Bach opererer med stort orkester og kor, blev lydbilledet her tegnet af Mogens Dahl Kammerkor, ikke specielt talstærkt, men velsyngende og fokuseret på udfordringen.

De akkompagnerende musikere var blot fem i tallet: Den amerikanske strygekvartet Brooklyn Rider, der skulle være kendt for en ”uregerlig profil”, men spillede med skøn og behersket klang, samt den efterspurgte danske tubasolist Jens Bjørn-Larsen, hvis mørke messingklang blev af større og større betydning, efterhånden som dramaet spidsede til.

Idéen med, at tubaen med andre ord skulle udgøre det samlede blæserkorps, var en af de stærkeste nyskabelser i forhold til Bach-versionen.

[The Passion of St. John er …] et værk, der har alle muligheder for at blive stående som det 21. århundredes musikalske bud på en af menneskehedens mest skelsættende fortællinger, og som de fleste musikelskere vil få stor glæde af at fordybe sig i, hvis eller når der kommer en indspilning af det. […]